One night in Paris

10 ting jeg vil nå inden sommer

1

Inden det hele er kammet over i sommer, så vil jeg gribe alt det gode ved denne spæde årstid. Holde fast i den, få den til at blive lidt længere. Og huske at gøre de ting, som kan blive glemt, når alt går for hurtigt. Huskelister kan være en plage, som forhindrer én i at være impulsiv og prøve det uplanlagte. Men lister kan også påminde en om at gøre netop de ting, som virkelig betyder noget. Her er min liste over de 10 ting, som jeg vil nå, inden foråret er ovre.

 

1. Bluse der er smuk både til jeans og fest Gustav
2. Cremefarvede, højtaljede bukser H&M
3. Hvide sneakers Deichmann

?Reklame?Billede fra pressetur med La Roche-Posay.

De 10 ting

  1. At få læst minimum to bøger. Den ene er jeg begyndt på. Det er “Et år med magisk tænkning” af Joan Didion. Hun skriver så nøgternt og skærende usentimentalt om sin elskede mands pludselige død. Det er næsten køligt. Og det gør, at man som læser gennemlever den oplevelse af uvirkelighed, som kendetegner det at miste sine kære. Den anden skal være “Der er ingen ende på Paris” af Ernest Hemingway, fordi jeg aldrig har lært ham ordentlig at kende. Det skal der laves om på.
  2. Overtale familien til at sejle til Hven med den hyggelige, lille færge og overnatte et eller andet sted.
  3. Huske på, hvor flot det er med rød læbestift. Blev så inspireret, da jeg var i Paris for nylig. Uanset hvor hverdagsagtigt pariserinderne er klædt på, så tilføjer så mange af dem et par røde læber. Og straks er det hele lidt mere chikt. Denne her er en læbepomade pakket ind i læbestift. Så er fugten også klaret. Novalip Duo nr. 191 La Roche-Posay.
  4. Få fat i pæne, flade sandaler. Nogen forslag? Har endnu ikke rigtig en ide om, hvad jeg går efter. Måske dem her fra & Other Stories.
  5. Give mig selv en omgang selvbruner – og holde det ved lige. Indtil nu har jeg kun smurt benene lidt i ny og næ. Men med Gradual Tan 1-Minute Pre Shower Mousse fra St. Tropez tror jeg, det bliver let og hurtigt at gøre.
  6. Spise store isvafler dyppet i varm chokolade hos Frederiksberg Chokolade med børnene. Den forårstradition skal der aldrig pilles ved.
  7. Se ballet på Det Kongelige Teaters gamle scene. Jeg vakler mellem to balletter: Gode, velkendte Svanesøen, som er et sikkert bud, der ikke vil skuffe. Men jeg kommer heller ikke til at lære noget nyt at kende. Og så Ballet de Luxe – en slag kavalkade af store balletter. Der indledes med dansk ballets store mester August Bournonville. Derefter kommer George Balanchines Rubiner fra 1967. Og der afsluttes med dansk ballethistories måske allerstørste værk, Harald Landers Etudes fra 1948.
  8. Få samlet og pakket ting til sommerens loppemarkeder. Jeg har så meget rod, at det er pinlig. Andre må kunne få glæde af det – især børnetøjet. (Det skal der nok komme et indlæg ud af.)
  9. Passe mine løbeture. Jeg skulkede lidt i april. Og det er jo helt omvendt. Gennem hele vores lange, kolde vinter holdt jeg ved. I sne og slud. Og når så vejret bliver godt, så hopper jeg et par uger over. Skal ikke ske igen.
  10. Lægge mobil og computer fra mig og holde fri, når jeg har fri. Det er vanvittigt, hvor mange timer jeg har brugt på at lære alt det her blogging, foto og SoMe bedre at kende. Jeg har lært meget. Og det er godt. Men lige dette forår kommer aldrig igen. Og jeg vil nyde det. Se på blomsterne og kigge dem jeg elsker mere i øjnene.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

One night in Paris