Få fat i en oversize skjortejakke - den holder også næste vinter

En gave til dig fra Emma

Inviteret til pressemøde

I sidste uge havde jeg fornøjelsen af at møde inspirerende ex-supermodel Emma Wiklund endnu en gang. Sidst jeg hilste på hende, var i efteråret, da hun lancerede sit lækre svenske hudplejemærke Emma S. i Danmark. Denne gang bød Emma på five o’clock tea på elegante Hotel Sanders i København. Og hun havde en lille overraskelse i ærmet – en gave!

Det er en gave, som jeg har fået lov til at give videre til alle jer! Læs med her – der er ingen lodtrækning eller konkurrence. Bare ren og skær foræring og forårsstemning! 🌱

Hun var supermodel i 1990’erne, da supermodeller virkelig var super. Svenske Emma har prydet diverse forsider af Elle, og i George Michaels video til “Too Funky” spankulerer hun på catwalken sammen med bl.a. Linda Evangelista, Nadja Auermann og Tyra Banks. Nu er hun 50 år! Ja, kig lige en ekstra gang. En omvandrende reklamesøjle for hudplejeserien, må man vel sige! Emma er ikke til sprøjter og plastikkirurgi. Hun er åbenlyst forkælet med gode gener. Og så træner hun 4 gange om ugen. Ak ja!

Jeg har siden, jeg mødte Emma første gang, prøvet nogle af hendes produkter fra Ageless linjen, som er til den voksne 30+ hud. Og jeg er virkelig faldet for dem. Af tre grunde: Det er enkle, no nonsens produkter med få ingredienser, de gør hvad de lover og deres priser er tiltalende.

Gaven fra Emma

Og så er det gavetid! Emma har givet mig mulighed for at forkæle alle jer med det fine renseprodukt “Cleansing facial wash“. Det er en rensende og skummende ansigtsvask, der fjerner skidt og snavs hurtigt og effektivt, så huden føles ren, frisk og klar.

 

Det eneste du skal gøre for at få din gave, er at tage hen i Magasin på Kgs. Nytorv. Henvend dig i afdelingen, hvor de sælger Emma S. og sig mit og bloggens navn – altså Anne-Sophie og Make my Heyday. Så får du udleveret gaven. Andet skal der ikke til. 

Gaven kan hentes fra i dag onsdag d. 27/3 og indtil på lørdag d. 30/3. God fornøjelse med det! ❤️

Foto: Emma S.

Du kan læse mere om mit møde med Emma Wiklund her. 

Produkterne fra Emma S. kan købes i  Magasin på Kgs. Nytorv og her.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Få fat i en oversize skjortejakke - den holder også næste vinter