Madame bød på tirsdagsfrokost

I går var anderledes og ret ekstravagant af en ellers grå, kold og regnfuld tirsdag at være. Jeg var inviteret til lanceringen af Helena Rubinsteins nye foryngende hudplejelinje Prodigy Cellglow. På D’Angleterre. I Louis XVI-salen. Med lange, tunge gardiner, hvælvede stuklofter og guldornamenteringer. Det var omgivelser, som “Madame“, Helena Rubinsteins kaldenavn blandt sine ansatte, helt sikkert nikkede godkendende til fra sit boudoir oppe over Københavns januarskyer.

Inviteret – pressemøde

Og denne luksuriøse tirsdagsfrokost gav mig sådan lyst til at genlæse den biografi, som Michèle Fitoussi har begået om Helena Rubinstein. Den følger Helenas ensomme rejse fra et fattigt Polen i slutningen af 1800-tallet til Australien medbringende ikke meget andet end nogle krukker af moderens hjemmelavede creme i kufferten.

Derfra tager Helenas imperie stødt og roligt form, for i 1902 og årene efter at revolutionere datidens opfattelse af kvindelig skønhed. Det var jo en tid, hvor kun skøger og teaterfolk (hvilket blev opfattet som nogenlunde det samme) gik med makeup. En ærbar kvinde skulle holde sig fra den slags. Helena lancerede med største selvfølgelighed og karakteristisk insisteren rouge på kinderne og læbestiftsmarkeret mund. Selv kombinerede hun looket med overdådige smykker og perler i jumbostørrelse.

Du kan også læse om parfumer, der dufter af affald, figner og engelsk prinsesse her. 

I dag ville man kalde Helena Rubinstein en powerwoman, en ladyboss og lidt af en ekstravagant Pippi Langstrømpe. Dengang i begyndelse af 1900-tallet var hun en “Madame Avantgarde” – en normbryder og udfordrer af samtiden.  Hun var med til at frisætte kvinder og bane vejen for ligestilling i erhvervslivet. Det gik ikke roligt for sig. Og “Madame” led store afsavn i sit privatliv. Så intet var kun silke og champagne.

Har du lyst til at lære denne pioner, skønhedsguru og selfmade-kvinde nærmere at kende, så klik Helena Rubinstein. The Woman Who Invented Beauty af Michèle Fitoussi hjem på Amazone.