7 efterårsfund

Mit møde med supermodellen Emma S. og noget om rynker, der ikke kan smøres væk

Svensk hudpleje når det er bedst – mærket Emma S. – blev lanceret i Magasin i denne uge. Jeg mødte i den forbindelse stifteren af mærket, supermodellen Emma Wiklund. En helt igennem jordnær og charmerende kvinde. Og jeg måtte næsten holde fast i bordpladen, da det gik op for mig, at hun er 50 år. Det må være det bedste salgsargument. Bare stik mig noget af det, hun smører sig med! Jeg fik mulighed for at stille Emma et par spørgsmål.

Inviteret til pressemøde

Så gjorde jeg det, man aldrig skal gøre – fik taget billede ved siden af en supermodel. Der skal en velvoksen portion selvtillid til at se sig selv klods op ad den slags perfektion. Men jeg lever stadig – og hun var så sød og venlig. Emma Wiklund – født Sjöberg – var supermodel dengang i 1990’erne, da supermodeller virkelig var super. Den svenske kvinde har prydet diverse forsider af Elle, og i George Michaels video til “Too Funky” spankulerer hun på catwalken sammen med bl.a. Linda Evangelista, Nadja Auermann og Tyra Banks.

Foto: PR

Da modelkarrieren ebbede ud, begyndte Emmas skuespilkarriere at tage form, og i 2010 lancerede hun sin egen hudplejeserie Emma S. Skincare, som er kendetegnet ved at byde på enkle, no nonsense produkter, der ikke koster en halv pensionsopsparing. Og det hele præsenterer sig med små humoristiske kommentarer på emballagen. For som Emma siger: “Disse produkter kurerer jo ikke livstruende sygdomme. Det er hudpleje. Produkterne skal gøre huden frisk og strålende. Og her hjælper glæde og et godt grin også.”

Et udvalgt af lækkerier fra Emma S. Produkterne i grå emballage er fra Ultimate-linjen, som retter sig specielt mod 50+ hud.

Jeg er meget overrasket over, at du er 50 år. Hvad gør du for at holde sig så smuk og frisk?

“Jamen, hvor er det sødt sagt. Tak! Hvad skal jeg sige? Altså det jeg gør for, at jeg føler mig godt tilpas, er at motionere. Minimum 4 gange om ugen faktisk. Jeg træner yoga, crossfit og løb. Og så går jeg selvfølgelig meget op i min hudplejerutine. Her sørger jeg for at bruge enzym peeling, solbeskyttelse og masser af fugt. Og søvn er så vigtig. Jeg mærker det især nu, hvor jeg er blevet 50. Hvis jeg har sovet for lidt, så kan jeg med det samme se det på huden og på mine øjne. Meditation bruger jeg også. Man skal huske at trække vejret dybt og roligt, når man har travlt. Og så skal man grine en masse. Det er måske den bedste skønhedskur.”

Læs også mine bedste tips til sensitiv hud

Hvor stor en rolle spiller hudpleje for vores udseende?

“Jeg vil sige, at 25% af hudens udseende bestemmes af den pleje, vi giver den. De resterende 75% er livsstil og genetik. Og det siger jeg, selvom jeg har et hudplejemærke. For vi ved jo alle sammen godt. at man ikke kan smøre rynker væk med creme. Vi kan sløre linjerne med den rette mængde fugt og pleje. Og fremfor alt så kan vi styrke huden ved at leve sundt. Motion, frisk luft, næringsrig mad og 8 timers søvn. Det betyder næsten alt for huden. At have valgt de rigtige forældre spiller også en rolle. Nogen er bare født med bedre bindevæv end andre. Men vi kan selv gøre meget for at passe på den hud, vi er udstyret med fra naturens hånd.”

Har du gjort noget for at sløre din alder?

“Jeg kan godt lide rynker. Det levende ansigt. Det er smukt. Så nej, jeg bruger ikke Botox og den slags. Det kan da godt genere mig, at min hud nogle gange kan se lidt grå og trist ud. Men rynker er jeg ikke bange for.”

Det er torsdag, du har vanvittig travlt og skal ud af døren. Hvad er dine rutiner, når det skal gå rigtig hurtigt?

“Masser af fugt på huden, en CC-creme, lidt concealer, en god mascara og lidt læbestift, som jeg også dupper en lille smule af på kinderne. Og så enkle, velsiddende bukser, en cashmere-sweater og et par helt friske sneakers. Så er jeg klar!”

Du kan købe Emma S. i Magasin på Kgs. Nytorv og her.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

7 efterårsfund