10 ting jeg vil nå dette efterår

Heyday Heroes i oktober

De små hverdagshelte er tilbage fra en lang sommerferie. Og for dem, som er kommet til her på bloggen efter forsommeren (velkommen!), kan jeg lige opsummere, hvad Heyday Heroes går ud på. Det er et månedligt indlæg, hvor jeg sætter fokus på beauty helte, som gør deres bedste for at give ekstra finesse. Detaljer der ikke fylder i landskabet, men som har stor effekt på en halvgennemsnitlig dag. Det er altså ikke her, at jeg er kritisk. Jeg har udvalgt produkter, som i særlig grad har begejstret mig. Her kommer mine Heyday Heroes i oktober. 

 

1. Superhelt med bregne

Et nyt hudplejemærke, hvis hovedingrediens er udtræk af bregne. Hvorfor nu bregnen? En plante jeg ellers mest kender fra skovbunden og min mormors have ovre i 1970′ erne. Det er fordi, den bredbladede plante har været på jorden i over 400 millioner år. Fordi det var den første plante, der “vandrede” fra hav til jord. Den er stedsegrøn og god til at holde på skovbundens fugt. Og den ødelægges ikke af sollys. En lille superhelt med andre ord. Og derfor oplagt som ingrediens i hudpleje. Jeg har kun brugt den rige anti-aging creme i et par uger. Og min hud ser væsentlig mere mere frisk ud.  Det burde den egentlig ikke, for jeg har stresset rundt siden sommerferien. Phytoactive Anti-Aging Rich Cream, Royal Fern

 2. På det jævne

Et skud C-vitamin er en god ting i vintermånederne. Også på huden. Jeg tester i øjeblikket denne serum, som fokuserer på at give jævn hud. Mindre synlige linjer og lysning af pigmentpletter. Ja tak! Jeg har allerede bemærket, at den også afskaffer den stramhed, som min hud godt kan have nu, hvor det bliver koldere i vejret. BioLumin-C SerumDermalogica

3.  Kendisfriørens magi

Jeg var så heldig at få lov til at møde den svenske stjernefrisør Antonio Axu for en måneds tid siden. Meget charmerende herre. En rigtig styling-rockstar. Og selvfølgelig skulle den chance ikke passere uden, at han havde gjort sin ting med mit hår. Udstyret med en forhåndenværende køkkensaks lavede han lidt hurtig magi, så mit sommerhippiehår så mere tøjlet og efterårskontrolleret ud. Tak for det! Og tak for denne suveræne leave-in-kur, som efterlader håret blødt og blankt. Leave In Repair Cream, Antonio Axu

4. Som efter en travetur

Så fin og naturlig. Jeg har virkelig let ved at tone denne blush ud, så den bare lige giver antydningen af friske, let rødmende kinder. Det lille hjørne med highlighter blender jeg ind i farven efter behov, så jeg får en mat eller mere skinnende finish. Blooming Blush, i farven Blooming Peach, Sensai

5. Selvisk gave

En god herreduft. Hvem forkæler den mest? Ham eller mig? Jeg er tosset med belgiske Martin Margielas dufte til kvinder. Hver duft er komponeret udfra minder om vidunderlige øjeblikke, særlige steder eller perioder i livet, som er forbundet med glæde og skønhed. Det samme er denne herreduft med basilikum, lavendel, tonkabønner og hvid moskus, som skal sende tankerne hen til sådan en rigtig klassisk barbersalon i Madrid. Nok den mest selviske gave, jeg har givet min mand længe. Replica Barbershop Eau de Toilette, Maison Margiela

6. Smukke, fyldige bryn på tube

Den her! Jeg er så begejstret! En farvet gel til øjenbrynene. Ét er, at den giver en virkelig naturlig farve. Men den er også beriget med naturlige fibre, som gør, at mine bryn ser fyldigere ud. Og så er den pinlig nem at lægge på med en mascaralignende kost og en ikke-dryppende konsistens. Perfect Eyebrows, Idun

 

[Reklame – nogle af produkterne er modtaget som testeksemplarer]

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

10 ting jeg vil nå dette efterår