New York på budget med luksus feeling

De 5 bedste undskyldninger for ikke at bruge solcreme

1

Jeg var teenager i 1980’erne. Behøver jeg sige mere? Solariernes storhedstid. Vi gjorde alt – ALT – for at blive brune! Grunden blev lagt til mange solskader i de år. Jeg har fået min del. Og dem kan jeg så muntre mig med resten af livet.

Men inden dette udvikler sig til ren jammer, så vil jeg understrege, at det aldrig er for sent at gøre noget godt for ens hud. Det bliver ikke lige meget. Og løbet er aldrig kørt. Holder du dig i skyggen, og bruger du solcreme hver dag hele sommerhalvåret, så vil din hud takke dig. Du vil kunne se en stor forskel. Aldringen vil bremse lidt op, og huden vil føles mindre tør, mere blød. Og pigmentforandringerne, de vil ikke træde så tydeligt frem.

Så det er jo ret enkelt.  Hvis du ønsker dig en hud, som holder sig smuk og sund i mange år, så skal du passe på solen. Punktum! Ind i skyggen og på med solcremen. Og faktoren skal være høj. Helst 30 eller 50+. Selv på en overskyet sommerdag, skal du beskytte dig. Ifølge Kræftens Bekæmpelse så slipper 30-70 pct. af solens stråling igennem skyerne – afhængig af skylagets tykkelse.

Og vi ved det jo godt alt sammen. Men hvorfor gør vi det så ikke? Hvorfor smører vi os ikke med solcreme til hverdag? Hvorfor bruger hver tredje dansker sjældent eller aldrig solcreme, når de opholder sig i solen i årets sommermåneder? (undersøgelse fra Megafon). Måske fordi der er nogle rigtig gode undskyldninger for at lade være. Det er f.eks. virkelig irriterende og upraktisk at bruge solcreme. Det kan også se åndssvagt ud.

Men smarte producenter af solcremer har luret udfordringerne. De har udviklet produkter, som skal imødekomme snart ethvert behov og gøre det af med alle undskyldningerne. Jeg har udvalgt nogle stykker, som jeg personligt synes, giver undskyldningerne nådestødet. Se med her.

“Det fedter – og hvor fedt er det?”

Det er da en helt rimelig indvending mod at bruge solcreme til daglig. For hvem gider at være helt olieret, når man trækker i sit pæne tøj, og plaske makeup ovenpå en tung creme og så efterlade fedtaftryk overalt, hvor man kommer frem? De fleste standardsolcremer fedter. Det gør de. Men der findes også solcremeproducenter, der har tænkt sig om. Disse producenter ved godt, at vi ikke har lyst til al den oliering til hverdag. Og de har derfor skænket os nogle oliefri varianter. Ganske venligt. Særlig disse to rammer plet for en flittig solcremeforbruger som mig. De er begge til ansigtet.

1. Sun Emulsion SPF50+, 134,50 kr. Avène

En vandfast sollotion, som virkelig møder de krav, jeg har til en solcreme, der skal fungere, når jeg er på job og gerne vil se lidt præsentabel ud. En let, oliefri konsistens, som ikke fedter – ja, faktisk har den en matterende effekt. Og så giver den mig det, som jeg har brug for – meget høj beskyttelse med kemisk solfilter. Den efterlader derfor ikke noget hvidt skær på huden. Og den er uden parfume.

2. Sun Face Shine Control SPF30, 119,95 kr. Nivea

Denne her nyhed er let at samle op i supermarkedet. Og ofte fås den til en god tilbudspris. Fedter og klistrer ikke. Den fugter, og den matterer ved at absorbere overflødigt fedt fra huden. På emballagen står der 0% white, hvilket betyder, at der er brugt kemisk filter, så cremen trænger ned i huden. Der kommer altså ikke noget hvidt skær, som der kan gøre med fysisk filter. Giver øjeblikkelig høj UVA/UVB-beskyttelse.

 

“Det svier i øjnene. Og så løber mascaraen!”

Først renser man, så fugter man, så kommer solcremen på, og så lægger man en fin, sirlig makeup. En halv time senere kravler solcremen ned i øjnene, de løber i vand, alt rodes rundt, og folk kigger medlidende på en. Når man som jeg bruger solcreme hver dag fra april til oktober, så er det et scenarie, som er irriterende bekendt. Så stor tak for denne nye opfindelse, der lige er blevet lanceret her i foråret. Solcremen der ikke vandrer. Og som dermed ikke kommer til at svie i øjnene.

3. Anthelios Ultra Creme SPF50, 149 kr. La Roche-Posay

De filtre som irriterer øjnene, er simpelthen fjernet fra denne creme. Derfor er den også egnet til kontaktlinsebrugere. Rigtig god til sensitiv og solintolerant hud. Indeholder et bredspektret filter, der giver optimal beskyttelse. Ja, faktisk er der i denne creme en ekstra høj beskyttelse mod UVA-stråler – højere end hvad EU-kommisionen anbefaler. Og så er der kommet termalsk kildevand i, hvilket gælder for alle produkter fra La Roche-Posay. Det termalske kildevand virker beroligende og helende i så høj grad, at terapeutiske bade udskrives på recept til franskmænd med eksem. Heller ikke denne creme virker på nogen måde fedtet.

“Solcreme sammen med makeup – det er ren kage!”

Som beskrevet ovenfor – det er bare ikke lækkert at pøse solcreme på ansigtet, og så duppe foundation ovenpå og måske toppe med en gang puder. Klister med klister på. Og da jeg nu en gang har brug for solcreme hver dag i sommerhalvåret, så er makeuppen ofte blevet nedprioriteret. Eller også har jeg kastet mig ud i lag-på-lag-løsningen og håbet på, at ingen lagde mærke til kage-looket. Utallige gange har jeg undret mig over, hvorfor ingen har lavet en foundation, som også er en solcreme – med ordentlig UVA/UVB-beskyttelse. Ikke bare den SPF som meget makeup indeholder og som også kaldes “city-beskyttelse”. Næ, ægte solcreme og makeup i ét produkt. Hvor var det henne? Og så var det, at jeg under et besøg i Avène i Sydfrankrig opdagede, at det skam eksisterede.

4. Sun Compact SPF50, 179,50 kr. Avène

En vandfast compact foundation med mineralsk solfilter. Den dækker pigmentforandringer, blodsprængninger, ar m.v. og giver samtidig beskyttelse på samme måde som en solcreme. God til sart hud og hud, som er overfølsom over for kemiske filtre og parfume. Jeg påfører den om morgenen i stedet for foundation og så igen et par gange i løbet af dagen. Den fåes i to nuancer og giver en smuk ensartet hud og fin glød.

5. Anthelios XL Dry Touch Gelécreme SPF50, 149 kr. La Roche-Posay

En anden måde at komme udenom kage-looket på er at vælge en solcreme med en helt let, næsten vandig konsistent. Denne her er absolut fedtfri, den matterer, absorberes let og virker mere som en gelé end en creme. (Derfor er mænd og folk med uren hud også glade for den.) Og på trods af den gelé-agtige konsistens, så er den ekstra vandafvisende. Jeg synes, den fungerer rigtig godt under min sædvanlige hverdagsmakeup.

“Det kan jeg altså ikke huske på hver dag”

Ja, måske er det helt overskyet og regn om morgenen. Hvem tænker så på solcreme? Og så finder man pludselig sig selv på en bænk i bagende eftermiddagssol. Og det er herligt. Men beskyttelse skal der til! Og hvor er den lige? Ikke ved hånden er mit bud. Derfor er det så herligt, at gode solcremer også bliver lavet i miniaturestørrelse. Lige til at have liggende i tasken eller i lommen. Altid. Som denne lille, men kraftfulde fætter.

6. Idéal Soleil Pocket Size SPF50, 79 kr. Vichy

Den er også til ansigtet. Og her går du ikke på kompromis med beskyttelsen, selvom den ikke fylder så meget i landskabet. Velegnet til sensitiv hud.

“Hvem gider ligne et spøgelse?”

Ikke mig, siger du nok. Og selvbruner – det er for besværligt. Først skal det påføres med stor præcision. Dernæst skal man vente en krig, før tøjet kan komme på, så cremen ikke smitter af. Og det bliver jo ikke gjort, når klokken er 7.30, og vi skal ud af døren. Unaturlig ser det også ud. Man får et stribet gulerodslook. Næ, vi må ud at stege i solen. Eller hvad? Eller måske skulle man i stedet se lidt nærmere på selvbrunere anno 2018. For der er virkelig sket noget. De moderne produkter, som laver gradual tanning giver så jævnt og fint et resultatat, at man faktisk ikke kan se, at det ikke er solen, der har været på spil. Og de er lette at bruge.

7. Gradual Tan One Minute Pre-Shower Tanning Mousse, 245 kr. St. Tropez

Det her er smart! En ny opfindelse som reder alle os, der synes, det er for tidskrævende af bruge solbruner. Navnet siger det meste – Gradual Tan One Minute. Du påfører simpelthen den lette mousse i en ruf, venter 1 minut og går så i brusebad. Tørrer dig. Og i løbet af de næste 8 timer får din hud en smuk og meget naturlig brun farve. Mere enkelt og hurtigt kan det næppe gøres. Det er et gradual-produkt, hvilket vil sige, at gentager du påføringen hver dag, så opnår du en dybere brun farve.

8. Everyday Tinted Moisturiser + Primer, 255 kr. St. Tropez

Et rigtigt godt hverdagsprodukt til sommerhalvåret – ja, til når som helst jeg ønsker lidt naturlig glød i kinderne. Du kan kalde det en krydsning mellem en primer og en selvbruner. Tinted Moisturiser fugter, udjævner let og giver en her-og-nu-glød. Og samtidig har den en længerevarende selvbrunende effekt. Jeg anvender den næsten hver dag på ansigtet og på halsen. Den selvbrunende effekt kommer efter 4-8 timer.

 

REKLAME/PRODUKTERNE ER MODTAGET SOM PRESSEEKSEMPLARER

 

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

New York på budget med luksus feeling