Ja til fri chokolade! Og lidt om påskeæg fra det sødeste hotel i byen

3 hurtige til Nabiha om bh’er og om at slippe sig selv løs

1
De har lavet verdens måske mest drillede trusse. Og nok den mest behagelige. Nu har Sloggi begået en ny bh. Den er også behagelig. Og måske lidt for cool til at blive drillet. Den ligner en  sports-bh, giver lige så meget frihed til bevægelse, men støtter som en rigtig bh. For at slå på tromme for det budskab har Sloggi allieret sig med en håndfuld stærke kvinder,  bl.a. sangerinden Nabiha, om et fotoprojekt, der har fået titlen “Unfasten Yourself”. Jeg stillede Nibiha 3 hurtige spørgsmål om projektet ved ferniseringen.

En kreativ kvindes ide tilsat en dygtig fotograf og temaet Unfasten Yourself. Sådan lyder opskriften bag Sloggis fotoprojekt, som skal skabe opmærksomhed om en ny bh. Og temaet Unfasten Yourself skal selvfølgelig referere til mere end det at skifte en snærende bh ud med en blød top. Med undertøjsproducentens egne ord, så har de ønsket at gøre op med “? undertøj, der tvinger kroppen til at have en bestemt facon (?) Her handler det om at frigøre sig fra urealistiske idealer, forventninger og kropskontrol”.  Det er store ord om små beklædningsgenstande. Kort forklaret, så er foto-projektet de medvirkende kvinders fortolkning af følelsen ubegrænset frihed.

Nabihas øjeblik

En af de kendte kvinder som deltager i fotoprojektet, er den vidunderlige sangerinde Nabiha, som jeg er stor fan af. De stor-swingende hits Never Played the Bass og Mind the gap var mit første bekendtskab med den dansk-afrikanske sanger. Og siden har hun jo modtaget adskillelige nomineringer ved award shows. Og så har damen en lækker stil og en sej attitude. Derfor var det et scoop for mig at få lov til at tage en lille snak med hende om Sloggi-samarbejdet, da der var fernisering for billederne i det københavnske galleri The Wallmarket

Fotograf Flemming Leitorp er manden bag billederne af Nabiha, og Miya Kudo har lavet den kunst, der er sat ind som collage. Men den bærende ide til hvordan det hele skulle udformes, er kommet fra Nabiha. Hun har fået fuld kreativ frihed til at fortolke et ?Unfasten?- øjeblik.  En opgave der var helt ny for hende.

 

Nabiha om fotokunst og Sloggi

Foto: Make my Heyday

To Unfasten Yourself is to Free Yourself. Free your body and mind of restrictions and limitations. To Unfasten Yourself is trusting yourself, taking a leap of faith and welcoming the unknown. Nabiha

Sloggi bh

Foto: Make my Heyday

Nabiha og Sloggi

Foto: Flemming Leitorp

 

3 hurtige til Nabiha

1. Hvordan gik du til opgaven med at lave fotokunst?

“Det var jo en helt anden kreativ proces end den, jeg er vandt til. Og jeg var ret spændt på, hvad fotografen og Miya (red. kunstneren) kunne få ud af det storyboard, jeg havde lavet og alle de tanker, jeg havde gjort mig. Unfasten-temaet står for mig som noget med fremdrift og bevægelse. Men også for noget med blødhed. Så det skulle på en eller anden måde ind i billederne. Og så ville jeg gerne have, at det var lidt kalejdoskopisk. For at vise det sammensatte i frigørelsen. Jeg måtte afgive en del kontrol i forbindelse med tilblivelsen af billederne. Og det kan være lidt af en udfordring for mig.”

2. Når du nu nævner ønsket om kontrol – tror du så, at det er en særlig kvindelig egenskab?

“Jeg ved ikke, om det er en særlig kvindeegenskab. Det tror jeg faktisk ikke, at det er. For mit vedkommende så er jeg vandt til at have kontrol i forbindelse med mit arbejde. Der er jeg nok lidt af en kontrol-freak. Men det er nødvendigt, når man er selvstændig og kunstner som jeg. For at få det hele til at fungere. Jeg er jo min egen chef. Men jeg synes også, at det er sundt at give slip en gang imellem. Og i forbindelse med fotoprojektet her, så var det godt at blive udfordret kreativt på en anden måde, end jeg er vandt til.”

3. Hvad synes du så om bh-toppen, som er årsagen til det hele?

“Toppen har samme funktion som en rigtig bh. Men den er bare langt mere behagelig. I forvejen er jeg en sportsbh-pige. Men denne her giver en reel støtte ligesom en god bh. Og så har den indlagte puder, som man kan tage ud, hvis det ikke føles rigtigt.
Når jeg synger i studie og optræder, så har jeg brug for en fleksibel bh, som kan give efter, når jeg trækker meget luft ind. Men den skal jo støtte samtidig. Og den må for alt i verden ikke snære og klemme. Denne her har jeg faktisk præsteret at have på, mens jeg sov. Jeg er virkelig blevet fan af dens “frigørelse” – også i helt lavpraktisk forstand.”

Sloggi bh

Foto: Flemming Leitorp

 

Zero Feel bh’en og den matchende trusse fås i 7 forskellige farver til hhv. 249 kr. og 119 kr.

Se mere på Sloggi.com

?Reklame – da jeg var inviteret til ferniseringen.?

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ja til fri chokolade! Og lidt om påskeæg fra det sødeste hotel i byen