Vand der helbreder hud – 9 ting jeg lærte i Frankrig om termalsk kildevand

Hvis december tager din nattesøvn…

Lad mig lige vende noget, som jeg udmærket godt ved, jeg har brug for. Men som jeg bare ikke lige gør. Nok. Sover. Enten så får jeg slukket lyset for sent. Prøver at suge de sidste timer ud af dagen. Eller også kan jeg ikke finde vej ind i søvnen. Og så bliver de gode 7-8 timer til de 5-6 hurtige timer. Men på det seneste har jeg været dygtig. Jeg har været artig, har jeg. Passet sengetiderne og fulgt de enkle råd, som virker. Det har betalt sig.

Reklame

Jeg behøver jo ikke argumentere for, at det er godt at være udhvilet. Det ved vi. Alligevel sover vi alle sammen mindre – i gennemsnittet. Det viser statistikken. Og det er skidt. For helbredet, psyken og også for udseendet. Der er faktisk ikke noget godt at sige om søvnmangel.

Og her i december, hvor dagene er 5 timer lange, hvor vi famler rundt i mørke og skal nå alle de ekstra ting ved siden af det, som vi ellers har svært nok ved at få kalenderen til at rumme, så går det ofte ud over nattesøvnen. Jeg ved det af erfaring. Så snart der er for meget kul på, så sover jeg dårligere og mindre. Virkelig uheldigt faktum, for det er i travle perioder, vi behøver søvnen mest. Hvorfor? Hvad er det egentlig, der er så vigtigt ved søvn? Kommer her:

1. En god nattesøvn gør os mere aktive

Alle dyrearter har tidspunkter, hvor de har brug for at være aktive, og tidspunkter hvor de ikke har brug for det. Jerome Siegel, der er søvnforsker ved UCLA, har undersøgt flere dyrearter og fandt bl.a. ud af, at den brune flagermus sover 20 timer om dagen. Den er kun vågen ved skumringen, hvor møl og myg er mest aktive og dermed lettere kan fanges. Det er der, flagermusen har brug for at være vågen. Og koncentrerer den sin energi på det tidspunkt, hvor det kan betale sig, så jager den bedst og mest effektivt.

Vi mennesker har ikke noget at bestille om natten. Vores føde skal søges om dagen, når det er lyst. Der burde faktisk ikke ske noget, som er vigtigt for os mellem kl. 22 og 6. Så ville vi være mere aktive, når det kan betale sig. Men vi lever i en digital verden, hvor alt kan ske hele tiden, døgnet rundt. Det er vi bare ikke skabt til at skulle benytte os af. Vi skal lukke ned om natten. Helt ned.

2. Holder på energien

Forskere mener, at søvnen kan være en måde at bevare energi på. Kaloriebehovet falder nemlig, når vi sover, så det er måden for kroppen at spare ressourcer på, når føden er knap.

Læs også om den bedste kur mod vintertristesse

3. For at reparere

Forskerne fra Harvard Medical School peger på, at mange genoprettende processer i kroppen såsom muskelvækst, reparation af væv, proteinsyntese og frigivelsen af væksthormon sker mest eller kun, når vi sover. Forskning har også konkluderet, at søvnen fordobler produktionen af særlige reparationsceller i hjernen. Den dybe søvn, som vi hver nat i perioder er i, er den del af søvnen, hvor flest reparationer finder sted.

4. For at lære og huske

Søvnen er vigtig for vores evne til at huske og lære – og det gælder ikke kun for børn. Forskere har testet teorien ved at lade testdeltagere udføre en hukommelsesopgave, der gik ud på at lære teksten til en sang og en liste med ord udenad og herefter enten sove eller holde sig vågen. De personer som huskede bedst, havde taget sig en lur.

(Kilde: Huffington Post)

Og så var der lige de gode råd, som jeg har fulgt de seneste uger. Det er ikke raketvidenskab. Der er ikke noget nyt i det. Men det virker. Selv for mig, der har et ret let sovehjerte.

Opskriften på god nattesøvn

1. En velsmagende sovete

Jeg er glad for kamillete og Snore & Peace fra Clipper

2. Sovemaske

Bare en rigtig blød en. Jeg har set, at man kan få nogen i tyk frotté. Dem har jeg ikke prøvet. Men jeg forestiller mig, at de må være toppen.

3. Dagbog

Jeg har skulle tvinge mig selv lidt. For egentlig ville jeg gerne springe over. Men det gør altså godt at få tanker, bekymringer, ideer og huskelister skrevet ned. For det er jo den slags, som jeg ellers underholder mig selv med om natten. Ud med det, ned på papiret. Smæk bogen i! Og så er det væk indtil i morgen.

4. Lavendel

Det gamle råd holder hele vejen til drømmeland. Det er videnskabeligt bevist, at lavendelplanten og lavendelolien har en beroligende effekt. Den virker også på dyr. I nogle lande bruger man sågar lavendelolien i behandlingen mod depression og stress. Og i f.eks. Tyskland og Canada sælges sovemiddel med lavendelolie som hovedingrediens. Olien hjælper også generelt på humøret.

Du kan indtage lavendel som te, have tørrede lavendelblomster liggende i soveværelse. Eller hvad med små puder med tørret lavendel under hovedpuden?

Jeg har fundet ud af, at det virker rigtig godt for mig at tage et varmt mælkebad med lavendel, før jeg kryber under dynerne. Og lige inden jeg læser lidt i en bog, så smører jeg lavendelolie på håndledene, i tindingerne og lidt på panden. Det virker. Jeg bruger Lavendel Relaxing Bath Milk og Lavendel Relaxing Body Oil fra Weleda. De er dermatologisk testede, uden konserveringsmidler og veganske. Og så er duften så ren og fin.

5. Bog i stedet for skærm

Sammen med lavendel så er ingen skærm i soveværelset-reglen nok det trick, der er aller mest effektivt. Ingen mobil, intet fjernsyn, ingen computer i soveværelset. Et godt gammeldags vækkeur. Og en god bog.

Du kan besøge Weledas Facebookside, hvor der er rigtig gode præsentationer af deres produkter her.

Godnat og sov godt!

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vand der helbreder hud – 9 ting jeg lærte i Frankrig om termalsk kildevand