10 ting jeg vil nå inden sommer

Heyday Heroes i maj

beauty-heyday-heroes-maj0

For et par måneder siden lancerede jeg serien Heyday Heroes her på bloggen. Det er et månedligt indlæg, hvor jeg sætter fokus på små beauty helte, som gør deres aller bedste for at give lidt ekstra finesse. Detaljer og prikker over i’et, der måske ikke fylder i landskabet, men som har stor effekt på en halvgennemsnitlig dag. Her kommer tredje del af serien Heyday Heroes.

1Altså kaviar er jo altid ekstravagant. Tilsæt tang fra Færøerne. Og så har du en cocktail, som lyder ganske luksuriøs. Og selvom prisen samtidig er rørende, så giver masken her et potent boost af fugt og friskhed til huden. Caviar De Russie Age Delay Face Mask, 49,95 kr. Natura Siberica

2.  Jeg har altid været fascineret af anderledes parfumer. Det at finde en duft, som er lidt speciel, som ikke er at finde på enhver badeværelseshylde, som er min helt egen opdagelse. Det er lidt som at lege eventyr på en voksen måde. Jeg er med på, at det jo ikke hænger helt sådan sammen. Selvfølgelig er der mange andre, der “opdager” de dufte, som forhandles i danske butikker. Men jeg vil have lov til at blive under tryllestøvet, når jeg har gjort et velduftende fund. Som her forleden da jeg blev præsenteret for en unisex-duft fra det forholdsvist nye parfumemærke 27 87 perfumes fra Barcelona. Noget udspekuleret har man navngivet parfumen #hashtag. Og mon ikke den får en masse Instagram-kærlighed på den konto? Den er et specielt bekendtskab. Udvikler sig langsomt på huden og frigiver den fineste blanding af noter, som ikke minder om nogen anden parfume. Den er helt sig selv, skal have tid og er af virkelig høj klasse, synes jeg. Med topnoter af aldehyder og violblade, midnoter af iris og røgelse samt bundnoter af cedertræ og moskus. #hashtag, 1.095 kr. 27 87 perfumes

3. Skandinavien kan noget med hudplejeprodukter. Mange lækre mærker stormer frem internationalt. Et af dem er Jorgobé. Bag mærket står de to københavnere Nicklas og Dan, som udvikler produkter uden unødvendige kemiske tilsætningsstoffer. Det betyder, at alle produkter er veganske, ikke testet på dyr og uden parabener, mineralske olier, silikone, kunstige farvestoffer og paraffin. Og det er jo alt sammen meget fint, men sagerne skal jo også virke. Og det jeg har prøvet fra mærket, er ret effektivt, synes jeg. F.eks. deres håndcreme med sheasmør, kokos, avokado- og jojobaolie, der giver intens fugt og bløde hænder. Hand Creme, 148 kr. Jorgobé

4. En anden skandinav som jeg synes, gør det godt på skønhedsscenen, er det svenske mineralmakeup- og hudplejemærke Idun. Og deres forårskollektion af neglelakker er så fin. Her fra er lakken i farven “Kalksten”, 79 kr. Idun

5. Det er en udbredt misforståelse, at man bare kan bruge én concealer på alt, hvad man måtte ønske at dække i ansigtet. For de røde pletter og de mørke rande kræver hver deres nuance dækkeprodukt. Det røde forsvinder let under en concealer med lidt grønt pigment. Mens det er gule toner, der tryller de mørke rande væk. Og her er en lille mirakelmager, som netop er udviklet til at tage sig af os på de trætte dage. Den er let gullig og forsynet med en lille børste, så du let kan tone produktet ud. Kan bruges på selv den mest sensitive hud. Parfumefri og allergivenlig. Dark Circle Corrector Pen-Brush, 140 kr. La Roche-Posay

6. Ringen er fra franske Sézane, men købt i New York, da jeg var på ferie der i efteråret (få tips fra turen her). Sezanne havde på daværende tidspunkt netop åbnet deres L’Appartement på Elizabeth St. Et lille stykke Paris midt i det store æble. Der er også en hyggelig, lille cafe i butikken, som jeg klart synes, er et besøg værd. L’ Appartement ligger naturligvis også i Paris, og Sézane har en webshops. Så man behøver ikke rejse så langt. Ringen er udsolgt, men der er andre fine varianter her, Sézane.

7. Halskæden med vedhæng er et lille arvestykke.

 

?Reklame – produkter modtaget som presseeksemplarer?

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

10 ting jeg vil nå inden sommer